Kreativ messe i Vejlby-Risskov hallen 11.-12. februar 2012
Vi er igen i år blevet inviteret til at deltage i den kreative messe, og det har vi sagt ja til. Vi får lige som sidste år en stand kvit og frit, hvor vi kan vise, hvad vi laver i vores forening.
Vi vil derfor meget gerne have, at du på februarmødet medbringer ting, der kan komme med på udstillingen - tæpper, vægstykker, tasker, småting eller andet. Desuden er der stadig mulighed for at komme til at "passe" standen et par timer enten lørdag eller søndag.
På februarmødet kan du få en rabatbillet til messen.
KURSER
Broderi
Marianne Wraa
21. januar 2012 kl. 10-13
Skæreteknik
Lene Kock Simonsen
4. februar 2012 kl. 14-17
Det vil foregå på Vejlby Lokalcenter i "Samlingsstedet".
Farvelære med Susanne Birk
På januarmødet havde vi foredrag af Susanne Birk. Hun fortalte om farvelære og viste, hvordan hun brugte det i sine mange quilts. Se billederne på januaropslaget.
Ændring til programmet!
Onsdag den 7. marts kommer Ilse Iversen og holder foredrag ud fra sin bog "Patchwork og naturoplevelser". Dette foredrag vil vare ca. 2½ time.
Generalforsamling 2011
Vi var ca. 50 medlemmer, der deltog i generalforsamlingen, som foregik stille og roligt, som den plejer. Sonja gennemgik aktiviteteterne i året, der var gået, og Jytte fremlagde regnskabet.
Da året er ulige, var der 2 bestyrelsesmedlemmer på valg.
Sonja modtog genvalg, mens Ute har valgt at stoppe. I stedet blev Hanne Vestersgaard valgt ind.
Der var et enkelt forslag fra bestyrelsen. Det var en ændring af regnskabsåret med to måneder, så det bedre passer med kontingentindbetalingerne for det pågældende år. Det blev vedtaget.
Efter generalforsamlingen var der hjemmebagte kager, som Ute havde stået for.
AROS-ROBIN
Vi vil i år starte på en quilt, hvor der arbejdes over 6 gange. Vi kalder den AROS-ROBIN, og man kan enten sy den alene eller danne en gruppe på 6, hvor man bytter efter hver af de 6 omgange. Der sys fra september til april, men december fredes til andre gøremål. Til aprilmødet håber vi på, der kan laves en hel udstilling med AROS-ROBINs.
Quilten kommer til at være et kvadrat på ca. 1 meter, når den er færdig.
Der blev udleveret mange ark med reglerne for quilten og den første månedsopgave, men vi har stadig flere ark, der kan fås på næste møde. Desuden kan opgaven ses her på hjemmesiden under fanen AROS-ROBIN.
Hjertepuder
I efteråret 2009 startede vi i Aros med at sy hjertepuder, og det er gået rigtig fint.
Der er dog desværre stadig brug for puderne, så du er meget velkommen til at sy flere. Skejby hospital er glade for alle de puder der kommer.
Vi er nu oppe på 601 hjertepuder.
Mønstret kan fås hos Sonja, og puderne kan afleveres på møderne.
Se hvilken glæde vores hjertepuder kan skabe i en svær situation: læs brevet på siden om hjertepuder.
Hilsen fra Ragnhild:
En hilsen til jer alle og tak for alle de hjertepuder i har syet til mig i 2011. Heldigvis er antallet af operationer for nedadgående, men vi fortsætter så længe der er brug for puderne.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle ønskes i af Ragnhild